Min første erindring af farver var, da jeg som ca. 8-årig besøgte min moster og onkel, Kirsten og John Becker i Søllerød, hvor de havde en væveskole. Jeg fik en dag lov at komme med på værkstedet, hvor mit første møde var reoler fyldt med smukke hjemmefarvede garner i alle skønne nuancer – da oplevede jeg farven! Jeg blev så overvældet af synet at idéen om farvernes værdi slog sig fast i min sjæl. Selvom jeg måske som helt lille ikke kunne sætte ord på hvad der var sket, har jeg siden den dag haft et stærkt uafbrudt forhold til farver.

Desværre skulle der gå mange år, før jeg turde ta' en pensel op og for første gang udfordre mig selv i kampen om forholdet til farven. Gudskelov blev jeg mere modig med alderen.

Jeg var også gift med maleren Claus Havemann i 23 år, hvor vi meget tæt diskuterede farver til hans billeder, meget spændende og lærerig tid.

Jeg malede de første billeder med akryl på papir i 1991, siden blev det mest akryl på lærred, sommetider med oliepastel. Jeg tar fotografier når jeg er ude at rejse. For at huske stemninger, sætter jeg farver af på min lille akvarelblok. Når jeg så kommer hjem, sidder jeg og tænker på hvad jeg vil gi', og så går jeg i gang til høj musik, jazz/opera, så resten af verden blir lukket ude. En meget intens proces.

Først bestemmer jeg, så farverne, igen jeg, osv. osv. En utrolig spændende dialog. Det jeg vil er at aflevere stemning igennem farver, lade farverne lyse og bevæge sig hen over lærredet.